Om Joomla

Download Joomla Installationsfilerne her

Joomla er et CMS system (Content Management System), et Open Source system som er gratis at benytte. Joomla er flere gange blevet kåret til et af verdens bedste CMS systemer og kan bruges af alt lige fra private til store internationale firmaer.

Den første udgave af Joomla, blev frigivet den 16. september 2005, skrevet i PHP og anvender MySQL som database.

Navnet Joomla er et Swahili ord som betyder “Alle samlet”.

Joomla indholder blandt andet emner som:

  • Afstemninger (polls)
  • Blog
  • Side-caching
  • Søgefunktion
  • Internationalisering
  • Nyhedsarkiv
  • RSS feeds

Joomla er Worldwide og har stor opbakning i Danmark:

http://www.joomla.org/ – Officiel hjemmeside for Joomla!

http://www.joomla.dk/ – Det danske supportsite for Joomla!

Content Management System

Et Content Management System (CMS) er et stykke software til at organisere og lette samarbejdet med at oprette dokumenter og anden information og hvorigennem enkeltpersoner eller grupper kan håndtere en mængde elektronisk indhold, for eksempel dokumenter, filer og billeder. Content management systemer er et system der er en del af begrebet Information management.

Et Content management system er sommetider en webapplikation til håndtering af hjemmesider og deres indhold. Via en webserver udgives systemets websider på internettet eller en intranet-side.

Et CMS består af en række komponenter til styring af f.eks. roller, rettigheder, indholdsskabeloner og arbejdsgange, der kan tilpasses efter behov.

Fordelen ved content management systemer er, at man i de fleste kan redigere indholdet fra et vilkårligt sted ved hjælp af en almindelig webbrowser, som f.eks. Internet Explorer, Mozilla, Firefox og Opera, uden at skulle anvende et designprogram til at udforme siderne i, og uden at skulle kopiere de færdige sider med FTP til serveren. Desuden behøver man normalt ikke at have programmeringserfaring, da indholdet er adskilt fra præsentationen. I nogle tilfælde er det dog en fordel at kunne lidt HTML programmering.

Open source

Begrebet open source (åben kildetekst, åben kildekode, fælleskode) stammer fra slutningen af 1990’erne. Det er er et forsøg fra en del af fri software-bevægelsen, på kommercielt at brande åben kildekode. Open source dækker over en række softwarelicenser, der har dét til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at:

få adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev),

ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet samt videregive programmet og/eller ens egen nye version af programmet.

 

Skriv et svar